Kortfattet kontrastiv grammatik

Indhold

Artikler (kendeord)

Substantiver (navneord)

Adjektiver (tillægsord) og adverbier (biord)

Talord

Pronominer (stedord)

Verber (udsagnsord)

Tidsangivelser

Nogle forskelle mellem dansk og norsk

 

Artikler (kendeord)

Den ubestemte artikel

Dansk Bokmål Nynorsk
Maskulinum en en ein
Femininum ei ei
Neutrum et et eit

Den bestemte artikel

Dansk Bokmål Nynorsk
Maskulinum den den den
Femininum den den
Neutrum det det det
Flertal de de dei

Substantiver (navneord)

I modsætning til dansk har norsk tre genus (køn): maskulinum (hankøn), femininum (hunkøn) og neutrum (intetkøn). De fleste hunkønsord kan imidlertid også bruges som hankønsord. Fordelingen vil i skriftsproget variere med skribentens stil (skriver man et konservativt bokmål, vil der være få eller ingen hunkønsord, medens en, der skriver et radikalt (dvs. nynorsknært) bokmål, vil have mange hunkønsord.). Ligeledes vil fordelingen variere i talesproget afhængigt af, hvor i landet man kommer fra, og om man taler et formelt (skriftnært) talesprog eller et mere dialektnært. En enkelt dialekt, bergensisk, har et rent to-køns sprog med neutrum og fælleskøn som i dansk. For de enkelte ords bøjning henvises til relevante ordbøger, se afsnit om sprogresurser på nettet.

Ubestemt form:
Maskulinum Femininum Neutrum
Ental en bil ei kvinne et hus
Flertal biler kvinner hus
Bestemt form:
Maskulinum Femininum Neutrum
Ental bilen kvinna huset
Flertal bilene kvinnene husene/-a

Bemærk at også ord, der i ubestemt flertal ender på -er, ender på -ene i bestemt form flertal i modsætning til på dansk, hvor de tilsvarende ord får -erne.

Genitiv (ejefald)

Som på dansk kan genitiv dannes ved tillæg af s:

mannens barn

men genitiv kan også dannes med præpositionen til:

mannens barn

barna til mannen

eller av

fjellets topp

toppen av fjellet

Ved personnavne benyttes også pronominerne hans og hennes til at markere genitiv

Olas hatt

Hatten hans Ola

Karis hatt

Hatten hennes Kari

Der findes også en variant af s-genitiv, der er meget udbredt i det talte sprog, men ikke så anerkendt i skrift. I denne variant erstattes s’et af pronominerne sin, si, sitt el. sine:

mannen/mennene sin el. si bok

mannen/mennene sitt hus

mannen/mennene sine bøker

Som det skulle fremgå af eksemplerne, placeres pronominet på samme sted som s’et.

Bemærk: sin kan på norsk i modsætning til på dansk have et korrelat i flertal og udviser kongruens med det ord det står til:

Dansk: Per og Ole kørte i deres (måske Per og Oles egen) bil.

Norsk: Per og Ole kjørte i sin (dvs. Per og Oles) bil el. Per og Ole kjørte i deres (fx Kari og Maris) bil.

Til toppen

Adjektiver (tillægsord) og adverbier (biord)

Bøjning

Bemærk at man i norsk har såkaldt dobbelt bestemthed af bestemte syntagmer ved at syntagmerne indledes med den bestemte artikel (pronominet den), og at kernen (substantivet) står i bestemt form.

Ubestemt form:
Ental Flertal
Maskulinum stor mann store menn
Femininum stor kvinne store kvinner
Neutrum stort hus store hus
Bestemt form
Ental Flertal
Maskulinum den store mannen de store mennene
Femininum den store kvinna de store kvinnene
Neutrum det store huset de store husene/-a

Gradbøjning

Regelmæssige adjektiver

 

Positiv Komparativ Superlativ
1) rik rikere rikest
2) doven dovnere dovnest
sikker sikrere sikrest
edel edlere edlest

Bemærk at adjektiver på -el, -en og -er taber e’et i ordets stamme ved gradbøjning

3) elsket mer elsket mest elsket
buldrende mer buldrende mest buldrende
krigersk mer krigersk mest krigersk

Bemærk at adjektiver, der ender på -et, -ende og -sk bøjes med mer og mest, det samme gælder for mange lange adjektiver.

For uregelmæssige adjektiver henvises der til relevante ordbøger

Adverbier (biord)

Adverbier er som på dansk ubøjelige, egentlige adverbier (nå, ikke, aldri) eller dannet af adjektivets neutrumsform.

Til toppen

Talord

Dansk Norsk
en første en første
to anden to annen
tre tredje tre tredje
fire fjerde fire fjerde
fem femte fem femte
seks sjette seks sjette
syv syvende sju sjuende
otte ottende åtte åttende
ni niende ni niende
ti tiende ti tiende
el(le)ve el(le)vte elleve ellevte
tolv tolvte tolv tolvte
tretten trettende tretten trettende
fjorten fjortende fjorten fjortende
femten femtende femten femtende
seksten sekstende seksten sekstende
sytten syttende sytten syttende
atten attende atten attende
nitten nittende nitten nittende
tyve tyvende tjue tjuende
enogtyve enogtyvende tjueen tjueførste
tredive tredivte tretti trettiende
enogtredive enogtredivte trettien trettiførste
fyrre fyrrende el. fyrretyvende førti førtiende
halvtreds halvtredsende el. halvtredsindstyvende femti femtiende
tres tressende el. tresindstyvende seksti sekstiende
halvfjerds halvfjerdsende el. halvfjerdsindstyvende sytti syttiende
firs firsende el. firsindstyvende åtti åttiende
halvfems halvfemsende el. halvfemsindstyvende nitti nittiende
hundrede hundrede hundre hundrede
tusind(e) tusinde tusen tusende
million millionte million millionte
milliard milliardte milliard milliardte

 Til toppen

Pronominer (stedord)

Dansk Bokmål Nynorsk
Ental 1. person nominativ jeg jeg eg
akkusativ mig meg meg
genitiv min min min
2. person nominativ du du du
akkusativ dig deg deg
genitiv din din din
3. person nominativ han han han
hun hun ho
den den *
det det det
man man, en ein
akkusativ ham ham han/honom
hende henne henne/ho
den den *
det det det
en en ein
genitiv hans hans hans
hendes hennes hennar
dens dens *
dets dets dess
ens ens eins
Flertal 1. person nominativ vi vi vi/me
akkusativ os oss oss
genitiv vor/vores vår vår
vort/vores vårt vårt
vore/vores våre våre
2. person nominativ I dere de
akkusativ jer dere dykk
genitiv jeres deres dykkar
3. person nominativ de de dei
akkusativ dem dem dei
genitiv deres deres deira

*Bemærk at nynorsk ikke kan referere til en ting vha. af pronominet den, men benytter han, henne eller det afhængig af korrelatets genus:

Dansk: Hvor er bogen? Den ligger på bordet.

Nynorsk: Kvar er boka, ho ligg på bordet.

Dansk: Hvor er min blyant? Den ligger i tasken.

Nynorsk: Kvar er blyanten min? Han ligg i veska.

Demonstrative pronominer

Dansk Norsk (nyn.)
Ental den den
den mand den mannen
denne denne
denne mand denne mannen
neutrum det det
det hus det huset
dette dette
dette hus dette huset
Flertal de de (dei)
de huse de husene (dei husa)
disse disse (desse)
disse huse disse husene (desse husa)

Bemærk at, som nævnt ved adjektiverne ovenfor, benytter norsk dobbelt bestemthed, dvs. demonstrativt pronomen + substantiv i bestemt form, hvor dansk har demonstrativt pronomen + substantiv i ubestemt form.

Til toppen

Verber (udsagnsord)

Bøjning

De regelmæssige verber bøjes efter et eller flere af de nedenstående bøjningsmønstre:

infinitiv (navneform) præsens (nutid) præteritum (datid) perfektum participium (datids tillægsform)
1 kaste kaster kasta el. kastet kasta el. kastet
(dansk) kaste kaster kastede kastet
2 lyse lyser lyste lyst
(dansk) lyse lyser lyste lyst
3 leve lever levde levd
(dansk) leve lever levede levet
4 når nådde nådd
bie bier bidde bidd
(dansk) når nåede nået

For de enkelte ords bøjning henvises til relevante ordbøger, se afsnit om sprogresurser på nettet. Dog skal der bemærkes, at en del norske verber har eller kan have en uregelmæssig bøjning, hvor det tilsvarende danske verbum bøjes regelmæssigt. fx dansk: gale, galer, galede, galet og norsk: gale, galer, gol, galt.

Verbets former

Infinitiv (navneform): å leve

Perfektum participium (datids tillægsform): levd

Præsens participium (nutids tillægsform): levende

Imperativ (bydeform): lev

Bemærk: Ved verber hvis stamme ender på en konsonantgruppe, der er svær at udtale, kan imperativ have samme form som infinitiv: åpn(e) døra!

 

Til toppen

Tidsangivelser

På norsk kan tiden angives både efter en 24-timers angivelse og efter en 12-timers angivelse. Sidstnævnte er den almindelige ved mundtlige tidsangivelser:

Dansk Norsk
10.00 klokken er ti klokken er ti
10.10 klokken er ti minutter over ti klokken er ti over ti
10.15 klokken er kvart over ti klokken er kvart over ti
10.20 klokken er tyve minutter over ti klokken er ti på halv elleve
10.30 klokken er halv elleve klokken er halv elleve
10.40 klokken er tyve minutter i elleve klokken er ti over halv elleve
10.45 klokken er kvart i elleve kokken er kvart på elleve
10.50 klokken er ti minutter i elleve klokken er ti på elleve

 

Til toppen

Nogle forskelle mellem dansk og norsk

Ortografi (stavning) – nogle forskelle

Denne oversigt lægger vægt på at beskrive nogle centrale forskelle mellem dansk og norsk og er på ingen måde udtømmende. Oversigten omhandler, hvor andet ikke er nævnt, kun bokmål.

Dobbelt konsonant i slutningen af ord efter kort vokal

Dansk Norsk
ryg rygg
myg mygg

Dobbelt konsonant i slutningen af ord hvor dansk har ld/nd

Dansk Norsk
fjeld fjell
mænd menn

Norsk har ofte p, t eller k efter vokal, hvor dansk har b, d eller g

Dansk Norsk
købe kjøpe
blød bløt
bage bake

Fælleskønsord med ubestemt flertal på -e får på norsk ubestemt flertal på -er heste/hester.

Neutrumsord med ubestemt flertal på -e får ingen endelse på norsk huse/hus.

Alle substantiver får bestemt form flertal på -ene, dog kan neutrumsord alternativt have bestemt form flertal på -a

Palatalisering

K foran æ, e, ø får indskudt et j, hvilket afspejler den palatale udtale af k i disse omgivelser (dvs. at k’et udtales med tungeryggen mod den hårde gane).

Dansk Norsk
køkken kjøkken
kære kjære
kærre kjerre

 

Dansk Norsk
køkken kjøkken
kære kjære
kærre kjerre

Ord, der begynder med af-, begynder med av- fx afhandling/avhandling

Mange låneord har norsk skrivemåde, hvor dansk har beholdt den udenlandske skrivemåde helt eller delvist. Dette gælder alle ord på -tion og -sion. Disse ord ender på norsk på -sjon. Ligeledes bliver ch- til sj på norsk (chance /sjanse). Ord af fransk oprindelse med au, der udtales /å/, skrives på norsk med å – chauffør/sjåfør.

Specielt for nynorsk

Visse præfikser og suffikser fra plattysk er ikke velset i nynorsk; dette gælder navnlig ad-, an-, be-, -else, -hed, selvom de ikke er 100 % udelukket fra sproget:

Dansk Nynorsk
kærlighed kjærleik
bemærkning, anmærkning merknad
bestyrelse styre
sandhed sanning

Mange af disse ”afløsningsformer” benyttes også i bokmål.

 

Nogle syntaktiske forskelle

Her er nok den mest udprægede forskel brugen af ”dobbelt bestemthed”. Dansk har bestemte syntagmer enten ved tillæg af bøjningsendelserne -et/-en/-ene/-erne eller med foranstillet artikel den/det/de. Her har norsk begge dele – det store huset, se endvidere afsnittet om adjektiver samt demonstrative pronominer.

I visse forbindelser mellem verbum og præposition er ordrækkefølgen en anden i norsk. I disse typer ordforbindelser er rækkefølgen på norsk verbum – præposition – substantiv, hvor rækkefølgen i dansk er verbum – substantiv – præposition.

Dansk Norsk
Han tog frakken på Han tok på frakken
Han løftede barnet op Han løftet opp barnet

Til toppen

© 2016 by Hermod T.H. Nilsen